Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom, disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via lokalnettet. Visse systemer begrænser dog disse muligheder.
Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til at sikre korrekt håndtering af systemets enheder. I de fleste tilfælde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse tilfælde er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej.
På SGI Indy'er kan du tilføje opstartsparametrene til
bootp():-kommandoen i "command monitor".
Efter bootp():-kommandoen kan du angive sti og navn på den fil, du
skal opstarte, hvis du ikke din bootp/dhcp-server gav et eksplicit navn —
For eksempel: bootp():/boot/tftpboot.img
Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt
HOWTO. Dette afsnit skitserer blot de vigtigste parametre.
Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter systemet op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det virker korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.
Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise beskeden
Memory: tilgængeligk/totalk
available
. total bør være identisk med den totale ram-mængde i kilobyte. Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har installeret, er du nødt til at bruge parameteret mem=ram, hvor ram angiver hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for megabyte. For eksempel betyder både mem=65536k og mem=64m det samme, nemlig 64MB ram.
Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge opstartsparameteret mono. Ellers vil installationen bruge farver.
Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv opdage det. . Hvis også du har et grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret console=enhed, hvor enhed er din serielle enhed, som normalt hedder noget i retningen af "ttyS0".
Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt
HOWTO, herunder gode råd om obskure maskindele. Visse typiske
fælder nævnes nedenfor i Problemløsning under
installationsprocessen, Section 5.5.
Installationssystemet genkender nogle få opstartsparametre, som kan være nyttige. Effekten af parametrene quiet og verbose er forklaret i Effekten af Verbose og Quiet, Section 11.5.
Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være utilgængelige under de første installationstrin. Hvis den almindelige måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder, der kan fungere for dig.
Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start ganske enkelt op fra et andet medie, såsom disketter. Når du når til at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan du henvise til cd-rom-drevet.
Det kræver, at du har en netværksforbindelse, der understøttes af opstartsdisketterne og enten en statisk netværksadresse eller en DHCP-server, en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte op via netværket. Installationsmetoden, der understøtter opstart via TFTP beskrives i Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart, Section 4.4. Efter du er kommet ind i kommandoskærmen, skal du bruge:
bootp(): root=/dev/ram0
på SGI Indy'er for at starter Linux op og påbegynde installationen af Debian GNU/Linux. Du er muligvis nødt til at afdefinere miljøvariablen netaddr for at få dette til at virke. Tast
unsetenv netaddr
i kommandoskærmen for at gøre dette.
Det største problem for folk, der installerer Debian for første gang, lader til at være disketters stabilitet.
Redningsdisketten er den diskette, der giver de største problemer, da den læses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte læser maskinen ikke så stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den læser fejlagtige data. Der kan også være fejl på driverdisketterne, som i de fleste tilfælde vil resultere i en strøm af meldinger om I/O-fejl på disken.
Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, bør du som det første prøve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en anden diskette. Det er ikke nødvendigvis nok at formatere den gamle diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet uden fejl. Nogen gange hjælper det at prøve at oprette disketten på en anden maskine.
En enkelt bruger har været ude for at skulle skrive aftrykket til disketten tre gange, før den virkede.
Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved at prøve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette skyldes fejlbehæftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.
Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen, ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres korrekt, der det første, du skal tjekke opstartsparametrene, som beskrevet i Opstartsparametre, Section 5.1.
Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der følger med installationsprogrammet, skal du sikre dig at CONFIG_DEVFS ikke er valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med CONFIG_DEVFS.
Ofte kan problemerne løses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og prøve at starte op igen.
Dog er der visse begrænsninger på dit sæt af opstartsdisketter med hensyn til understøttet udstyr. Visse Linux-understøttede platforme er muligvis ikke direkte understøttet af dine opstartsdisketter. I så fald kan du være nødt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se Udskiftning af kernen på redningsdisketten, Section 10.3), eller undersøg, om du kan lave en netværksinstallation i stedet.
Hvis du har en masse hukommelse på din maskine (mere end 512Mb), og installationsprogrammet hænger, når kernen starter op, er du muligvis nødt til at angive et opstartsparameter, der begrænser den mængde hukommelse, kernen ser. F.eks. mem=512m.
Under opstartssekvensen kan det være, at du ser mange beskeder af formen can't find et-eller-andet eller et-eller-andet not present, can't initialize et-eller-andet eller endda this driver release depends on et-eller-andet. De fleste af disse beskeder er harmløse. Du får dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at køre på computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er én eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret, så styresystemet brokker sig, når det leder efter enheder, du ikke ejer. Måske vil du også opleve, at systemet holder en kort pause. Dette sker, når det venter på, at en enhed skal svare og denne enhed ikke er til stede på dit system. Hvis du synes, at pausen er uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Oversættelse af en ny kerne, Section 9.5).
dbootstrap fejlrapport
Hvis du når igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan færdiggøre
installationen, kan dbootstrap's menuvalg "Rapportér et
problem" være nyttig. Det lægger dbg_log.tgz på en diskette,
harddisk eller nfs-monteret filsystem. dbg_log.tgz beskriver
systemets tilstand (/var/log/messages, /proc/cpuinfo
o.s.v.). dbg_log.tgz kan give ledetråde mht., hvad der gik galt,
så fejlen kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhæfte denne
fil.
Hvis du stadig har problemer, må du meget gerne indsende en fejlrapport. Send
et brev på engelsk til submit@bugs.debian.org. Du
skal starte brevet med følgende linjer:
Package: boot-floppies
Version: version
Husk at udfylde version med den version, af boot-floppies, du brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du hentede disketteaftrykkene samt navnet på den distribution, du fik dem fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").
Du bør også medtage følgende oplysninger i din fejlrapport:
architecture: mips
model: maskinens modelnavn
memory: mængden af ram
scsi: SCSI-controller, hvis du har en sådan
cd-rom: cd-rom-model og grænseflade, f.eks. ATAPI
network card: netkort, hvis du har et sådant
pcmcia: detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder
Afhængig af fejlens art, kan det også være nyttigt at rapportere, om du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort såsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.
Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige kerne-beskeder, hvis kernen frøs. Beskriv hvilket trin, der fik systemet til at give problemer.
dbootstrap
dbootstrap er navnet på det program, der køres, efter du har
startet installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemopsætning og installationen af "basissystemet".
dbootstraps hovedopgave — og hovedformålet med din
indledende systemopsætning — er at sætte de essentielle dele i dit system
op. For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere,
der lænkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netværk, understøttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke er
indbygget i den kerne, du benytter.
Disk-partitionering, -formatering og netværksopsætning udføres også af
dbootstrap. Denne grundlæggende opsætning foretages først, da den
ofte er nødvendig for at systemet kan fungere ordentligt.
dbootstrap er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet
for maksimal kompatibilitet i alle situationer (såsom installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem hver trin
i installationsprocessen et efter et. Du kan også springe tilbage og gentage
tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en fejl.
For at flytte rundt i dbootstrap kan du bruge:
Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke venstre
Alt-F2 for at få den anden virtuelle konsol. Det er den
Alt-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der kører en Bourne skal-klon kaldet
ash. På nuværende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk, og
der er en begrænset samling Unix-værktøjer til din rådighed. Du kan se, hvilke
programmer, der er tilgængelige, med kommandoen ls /bin /sbin /usr/bin
/usr/sbin. Brug menuerne til at udføre alle de opgaver, de er i stand
til — skallen og kommandoerne er der kun for det tilfælde, at noget går
galt. Specielt skal du altid bruge menuerne til at aktivere din
swap-partition, da menu-programmet ikke kan opdage, hvis du har gjort dette fra
skallen. Tryk venstre Alt-F1 for at returnere til menuerne. Linux
kan håndtere helt op til 64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun
benytter få af disse.
Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet tty3).
Den kan du nå ved at trykke venstre Alt-F3 (hold Alt-tasten
nede mens du trykker på funktionstasten F3). Vend tilbage til
dbootstrap med venstre Alt-F1.
Disse beskeder lægges også i filen /var/log/messages. Efter
installationen kopieres denne log-fil til /var/log/installer.log
på dit nye system.
Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
opsætning af pakkerne i tty4. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke venstre Alt-F4. Hop tilbage til dbootstrap med
venstre Alt-F1.
Debootstraps beskeder under udpakning of opsætning af pakkerne gemmes også i
filen /target/tmp/debootstrap.log, når man installerer via en
seriel konsol.
Den første skærm, dbootstrap giver dig, er
"Udgivelsesbemærkninger". Denne skærm viser oplysninger om versionen
for det boot-floppies-program, du kører, samt en kort præsentation
af debianudviklerne.
Måske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
undersøger systemets nuværende tilstand samt hvilket installationstrin, der
skal udføres.". På visse systemer vil du ikke nå at se det. Dette vindue
vises mellem trinnene i hovedmenuen. Installationsprogrammet
dbootstrap vil tjekke systemets tilstand mellem hvert trin. Dette
tjek gør det muligt for dig at genstarte installationen uden at miste det
arbejde, du allerede har gjort, hvis nu systemet skulle fryse midt under
installationsprocessen. Hvis du bliver nødt til at genstarte installationen,
skal du sætte dit tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de
diske, der allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet
i installationssystemet, være gemt.
Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian GNU/Linux
hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen ændres efterhånden
som du når videre i installationen. Phil Hughes skrev i Linux Journal, at man burde
kunne lære en kylling at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at pirke til
retur-tasten. Installationsmenuens øverste valg er den næste
handling, du bør udføre, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det
bør være "Næste", og peger til næste trin i installationen.
Placér markøren over punktet "Næste" og tryk retur for at gå
til tastaturopsætnings-menuen. Vælg et tastatur, der passer til dit sprogs
tastaturudlægning, eller vælg det nærmeste, hvis det ikke er repræsenteret. Så
snart installationen er færdig, kan du vælge en tastaturudlægning fra et større
udvalg (kør kbdconfig som root, når du har afsluttet
installationen).
Flyt markøren til dit valg af tastaturudlægning og tryk retur. Brug piletasterne til at flytte markøren — de er placeret samme sted i alle tastaturudlægninger, og er dermed uafhængige af tastaturopsætningen. Et såkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1 til F10 i øverste række.
Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bliver de næste par trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere. I dette tilfælde vil dit næste trin være "Sæt netværk op", Section 7.6. Efter dette, vil du blive bedt om at montere din NFS-rodpartition i "Montér en tidligere formateret partition", Section 6.8.
Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske? Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, bør du fjerne disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips
version 3.0.23, 16. May 2002