Vi er glade for, at du har valgt at prøve Debian, og er sikre på, at du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik. Debian GNU/Linux kombinerer programmel af høj kvalitet fra hele verden, og integrerer det til et sammenhængende hele. Vi tror du vil være enig i, at resultatet faktisk overgår summen af enkeltdelene.
Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian GNU/Linux. Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til næste kapitel.
Debian er en frivillig organisation med det formål at udvikle Frit Programmel
og fremme Free Software Foundation's idealer. Debianprojektet startede i 1993,
hvor Ian Murdock udsendte en åben invitation til programudviklere til at
arbejde for en komplet og sammenhængende distribution af programmer baseret på
den relativt nye Linuxkerne. Den relativt lille gruppe af dedikerede
entusiaster, der dengang blev støttet af Free Software Foundation og
påvirket af GNU-filosofien,
er gennem årene vokset til en organisation med omkring 800
Debianudviklere.
Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter, herunder
administration af web- og
FTP-servere, grafisk design,
juridisk analyse af programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og,
naturligvis, vedligeholdelse af programpakkerne.
For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltrække udviklere, der tror på de principper, Debian står for, har Debianprojektet udgivet flere dokumenter, der forklarer vore værdier og fungerer som retningslinjer for, hvad det vil sige at være Debianudvikler.
Debian's Sociale
Kontrakt er en erklæring om Debians engagement overfor frit
programmel (og dets tilhængere). Enhver, der accepterer at følge den Sociale
Kontrakt kan blive pakkeansvarlig.
Enhver pakkeansvarlig kan tilføje nye programmer til Debian — forudsat at
programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit, samt at selve
pakken lever op til vore kvalitetskrav.
Debians
Retningslinjer for Frit Programmel er en klar og kortfattet manifest
om, hvad Debians kriterier for frit programmel er. Det er et meget vigtigt
dokument i bevægelsen for Frit Programmel, og er udgangspunktet for
"Definitionen på frit
programmel".
Debians
retningslinje-håndbog er en detaljeret redegørelse for
Debianprojektets kvalitetskrav.
Debianudviklere er også dybt involverede i flere andre projekter. Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af eller hele Linuxsamfundet. Her er nogle eksempler:
Linux Standard-base (LSB)
er et projekt, der sigter mod at standardisere det grundlæggende
GNU/Linux-system, hvilket gør det nemt for udefrakommende programudviklere og
producenter af udstyr at udvikle generelle Linuxprogrammer og -drivere, i
stedet for at udvikle til en enkelt GNU/Linux-distribution.
Standarden for
Filsystemhierarkiet (FHS) er et forsøg på at standardisere den måde,
filerne i Linux placeres i filsystemet. FHS vil gøre det muligt for udviklere
at at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre sig om,
hvordan pakken vil blive installeret i forskellige GNU/Linux-distributioner.
Debian Jr. er
et internt projekt, som sigter på at sikre, at Debian har noget at byde på for
de yngste brugere.
Se Debian OSS for
flere generelle oplysninger om Debian.
GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til brug på Unix™ og Unix-lignende styresystemer såsom Linux. Disse programmer gør brugerne i stand til at udføre opgaver lige fra det helt jordnære (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det mere avancerede (at skrive og oversætte programmer eller udføre sofistikeret redigering i en lang række dokumentformater).
Et styresystem består af en række fundamentale programmer, som kræves for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra brugere, læse og skrive data til harddiske, bånd og printere, styre brugen af hukommelse samt køre andre programmer. Den vigtigste del af styresystemet er kernen. I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen. Resten af systemet består af andre programmer, hvoraf mange er skrevet af eller for GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udgør et fungerende styresystem, foretrækker vi navnet "GNU/Linux" til det system, mange blot kalder "Linux".
Linuxkernen blev undfanget i
1991, hvor en finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en
tidlig udgave af en erstatningskerne til Minix på nyhedsgruppen
comp.os.minix. Se Linux Internationals side med Linux' historie.
Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede udviklere med
hjælp fra nogle få betroede hjælpere. Der udgives en fremragende ugentlig
opsummering af diskussionerne på postlisten linux-kernel, som
hedder Kernel
Traffic. Flere oplysninger om postlisten linux-kernel
findes på linux-kernels OSS
(FAQ).
Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-værktøjerne, Linuxkernen — og andre vigtige, frie programmer — danner den unikke programdistribution Debian GNU/Linux. Den består af et stort antal programpakker. Hver pakke i distributionen indeholder programmer, skripter, dokumentation og opsætningssoplysninger og har en en pakkeansvarlig (eng: maintainer) tilknyttet, som er den hovedansvarlige mht. at holde pakken opdateret, følge fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige udviklere. Vort utroligt store antal brugere kombineret med fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt.
Debians sans for detaljer gør det muligt for os at lave en stabil og skalérbar distribution af høj kvalitet. Installationer kan let sættes op til at udfylde mange roller — lige fra simple brandmure til videnskabelige arbejdsstationer og high-end netværksservere.
Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner er dets pakkehåndteringssystem og giver Debiansystemets administrator fuld kontrol over de pakker, der er installeret på systemet, herunder installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet. Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering. Du kan endda gøre pakkehåndteringssystemet opmærksom på programmer, du selv har oversat samt hvilke afhængigheder de opfylder.
For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra deres registrerede Debianpakkeansvarlige. Pakkeansvarlige gør også meget ud af at sætte deres pakker op på en sikker måde. Når der bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er rettelser normalt tilgængelige meget hurtigt. Sikkerhedsopdateringer kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians simple opdateringsfunktioner.
Den primære — og bedste — måde at få støtte til dit Debian
GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem
Debianprojektets mange postlister. Der er i skrivende stund mere end 90. Den
letteste måde at abonnere på en eller flere af disse er at besøge Debians
postliste-abonnementsside og udfylde den formular, du finder der.
Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske Linuxkerne med GNU Hurd — nogle servere, der kører oven på en GNU Mach mikrokerne. Hurd er endnu ikke færdig og er endnu ikke klar til brug, men der arbejdes videre med den. Hurd bliver for tiden kun udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer vil blive lavet, så snart systemet bliver mere stabilt.
Se Debian
GNU/Hurd-side og postlisten debian-hurd@lists.debian.org
for flere detaljer.
Se distributions-websiden for
oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet eller hvor
officielle Debian cd'er kan købes. Listen over
Debianfilspejle indeholder en komplet liste over officielle
Debianfilspejle.
Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen. Installationsproceduren vil hjælpe med at sætte systemet op, sådan at opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet.
Dette dokument bliver konstant revideret. Tjek endelig Debians 3.0-sider for
sidste-øjebliks-information om 3.0-udgaven af Debian GNU/Linux-systemet.
Opdaterede versioner af denne installationsvejledning findes på de officielle
vejledningssider.
Dette dokument er ment som en vejledning til førstegangsbrugere af Debian. Det forsøger at forudsætte så lidt som muligt om læserens ekspertise. Dog vil vi gå ud fra, at du har en generel forståelse af, hvordan isenkrammet i din computer virker.
Ekspertbrugere kan også finde interessante referenceoplysninger i dokumentet. Bl.a. om installationens mindstekrav, detaljer om hvilket udstyr, der understøttes af Debians installationssystem o.s.v. Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet.
Generelt er dokumentet lavet som et forløb, der følger dig gennem installationsprocessen fra start til slut. Her er de trin, der udgør installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til hvert trin:
tasksel til at installere
samlede opgavepakker, som kan bruges til at løse en bestemt opgave (eng: task).
Brug dselect til at vælge individuelle pakker fra en lang liste
eller apt-get til at installere individuelle pakker, når du
allerede kender navnene på de pakker, du vil have.
Så snart du har installeret systemet, kan du læse Næste skridt og hvordan man kommer videre, Kapitel 9. Kapitlet forklarer, hvor du kan finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter din kerne. Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra kildeteksten, bør du læse Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne, Kapitel 10.
Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan bidrage til det, i Om dokumentet, Kapitel 12.
Dette dokument er endnu i en noget rå form. Vi ved, at det er ufærdigt og muligvis også indeholder fejl, grammatiske svagheder o.s.v. Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du være sikker på, at vi allerede godt ved, at det afsnit er ufærdigt. Som sædvanlig gælder caveat emptor (køber, pas på!). Enhver form for hjælp, forslag — og især — lapper vil blive værdsat meget.
Arbejdsversioner af dette dokument findes på http://www.debian.org/releases/woody/mips/install.
Her vil du finde en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog,
dokumentet findes til.
Kildeteksten er også offentligt tilgængelig. Se Om dokumentet, Kapitel 12 for flere
oplysninger med hensyn til at bidrage. Vi modtager med glæde forslag,
kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug pakken boot-floppies,
men tjek først, om problemet allerede er indrapporteret.).
Du har uden tvivl læst nogle af de licenser, der følger med kommercielle programmer — ofte fortæller de, at du kun må bruge én kopi af programmet på en enkelt computer. Debian GNU/Linux-systemets licens er helt anderledes. Vi opfordrer dig til at lægge en kopi af Debian GNU/Linux på alle computerne i din undervisningsinstitution eller dit firma. Lån gerne dine installationsmedier ud til dine venner og hjælp dem med at installere det på deres computere! Du må endda gerne lave tusinder af kopier og sælge dem — om end på visse betingelser. Friheden til at installere og bruge systemet kommer direkte fra at Debian er baseret på frie programmer.
Når programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er omfattet af ophavsrettigheder. Det betyder heller ikke, at cd'er med programmerne nødvendigvis skal gives gratis væk. Frit programmel betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke kræver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse programmer. Frit programmel betyder også, at man ikke blot må udvide, tilpasse og ændre programmerne. Man må også gerne distribuere resultatet af dette arbejde. [1]
Mange af programmerne i systemet dækkes af GNU General Public License, der ofte blot kaldes GPL. GPL kræver, at programmernes kildetekst gøres tilgængelig, når man distribuerer en oversat kopi af programmet. Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed for at ændre i programmet. For at opfylde dette krav er kildeteksten til alle disse programmer tilgængelige i Debiansystemet.[2]
Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erklæringer og programlicenser i Debian. Du kan finde ophavsrettighederne og licenser for hver eneste pakke, der er installeret på dit system, ved at se filen /usr/share/doc/pakke-navn/copyright, så snart du har installeret en pakke på dit system.
Se Debians
retningslinjer for frit programmel for flere oplysninger om licenser
og hvordan Debian afgør, om et program er "frit nok" til at blive
indlemmet i hoveddistributionen.
Den vigtigste juridiske bemærkning er, at alle programmerne er uden garanti. Programmørerne, der lavede programmerne, har gjort det til samfundets bedste. Der gives ingen garantier med hensyn til, om programmerne kan bruges til noget bestemt. Dog er du i kraft af, at programmerne er frie, i stand til at ændre dem, så de svarer til dine behov — og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort på denne måde.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mips
version 3.0.23, 16. May 2002