[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ næste ]

dselect-dokumentation for begyndere
Kapitel 1 - Introduktion


Bemærk, at nyere udgaver af denne fil altid er at finde på http://www.debian.org/releases/woody/mips/dselect-beginner.

Denne fil dokumenterer dselect for førstegangsbrugere, og har til formål at hjælpe med at få Debian installeret. Det prøver ikke på at forklare alting, så når du starter dselect, bør du læse hjælpeskærmene igennem.

Hvis du er utålmodig med at få Debian til op at køre snarest muligt, ja, så bør du ikke bruge dselect :-) Debians installationsprocedure giver dig mulighed for at køre tasksel, som har nogle generaliserede opgavepakker, som du kan vælge og dermed få det overstået hurtigt.

dselect bruges til at udvælge, hvilke pakker du vil installere (der er p.t. omkring 7650 pakker i Debian 3.0). Det vil blive kørt for dig under installationen og er et meget stærkt og komplekst program. En vis forhåndsviden anbefales kraftigt. Tankeløs brug af dselect kan lave et alvorligt rod i dit system.

dselect vil lede dig gennem installationsprocessen således:

Når et trin er afsluttet, vil det lede dig videre til det næste. Gå dem igennem uden at springe over nogen af trinnene.

Flere steder i dette dokument vil vi snakke om at starte en anden skal. Linux har normalt 6 konsolsessioner — eller skaller — på samme tid. Du kan vælge mellem dem ved at trykke venstre Alt-F1 til venstre Alt-F6, hvorefter du logger på din nye skal og fortsætter. Det er den første konsol (også kaldet tty1), der bruges af installationsprocessen, så tryk venstre Alt-F1, når du vil tilbage til den.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ næste ]

dselect-dokumentation for begyndere

Stéphane Bortzmeyer med flere debian-doc@lists.debian.org