[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på ARM
Kapitel 9 - Næste skridt og hvordan man kommer videre


9.1 Hvis Unix er nyt for dig

Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok købe nogle bøger om emnet og læse dem. Unix OSS har masser af henvisninger til bøger og nyhedsgrupper, der kan hjælpe dig. Du kan også tjekke den Brugervenlige Unix OSS.

Læs iøvrigt den danske Debianguide.

Den danske Linuxbrugergruppe, Skåne Sjælland Linux User Group, SSLUG, har skrevet en omfattende samling bøger om Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side i et utal af formater — eller købe en trykt udgave.

Linux er en Unix-implementering. Linux Dokumentationsproject (LDP) har samlet en masse guider (HOWTOs) og netbøger om Linux. De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt. Du skal blot installere pakken doc-linux-html (HTML-versioner) eller doc-linux-text (ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i /usr/share/doc/HOWTO. Internationale udgaver af visse LDP HOWTO'er findes også som Debian-pakker.

Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.


9.2 Nedlukning af systemet

Nedlukning af et Linuxsystem må ikke foregå med 'reset'-knappen på din computer eller ved blot at slukke for strømmen. Linux skal lukkes kontrolleret, ellers kan du miste filer og få skader i filsystemet. Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del . Du kan også logge på som root og skrive shutdown -h now, reboot eller halt.


9.3 Overblik over Debian

Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux fra andre distributioner, er der visse ting, du bør vide om Debian for at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.


9.3.1 Debians pakkesystem

Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit system bør betrages som værende under pakkesystemets kontrol. Det omfatter:

Hvis du for eksempel erstatter /usr/bin/perl, vil det i første omgang fungere udmærket, men når du senere opgraderer din perl-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet. Indviede kan komme uden om dette problem ved at sætte pakker i bero ("hold") med dselect.

En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get). Bemærk, at apt også tillader, at du blander main (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie) programmer, Dermed kan du have eksport-begrænsede pakker sammen med standard-udgaver.


9.3.2 Håndtering af programversioner

Alternative udgaver af programmer håndteres af update-alternatives. Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, bør du læse manualsiden for update-alternatives.


9.3.3 Cron-opgavehåndtering

Alle opgaver, der hører under systemadministratoren bør ligge i /etc, da de skal betragtes som opsætningsfiler. Hvis du har en root-cron-opgave, der skal udføres dagligt, ugentligt eller dagligt, bør du lægge dem i /etc/cron.{daily,weekly,monthly}. Opgaver heri aktiveres fra /etc/crontab, og vil blive udført i alfabetisk rækkefølge et efter et.

Har du på den anden side en cron-opgave, der skal (a) udføres af en bestemt bruger eller skal (b) udføres på bestemte tidspunkter eller med specielle tidsintervaller, kan du enten bruge /etc/crontab eller (bedre) /etc/cron.d/whatever. Disse filer har også et ekstra felt, det gør det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udføres under.

I alle tilfælde kan du blot redigere filerne. Cron vil bemærke dem automatisk. Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan findes i cron(8), crontab(5) og /usr/share/doc/cron/README.Debian.


9.4 Videre læsning og information

Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, bør du starte med at prøve at køre man program eller info program.

Der er også masser af nyttig dokumentation i /usr/share/doc. Specielt indeholder /usr/share/doc/HOWTO og /usr/share/doc/FAQ en masse interessante oplysninger. Se, hvordan du rapporterer fejl i /usr/share/doc/debian/bug*. Debianspecifikke emner for et bestemt program kan du finde under /usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian.

Debians hjemmeside indeholder store mængder dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS og Debians postliste-arkiver. Debiansamfundet giver indbyrdes hjælp og støtte. Se hvordan du abonnerer på Debianpostlister på Postliste-abonnement-siden.


9.5 Oversættelse af en ny kerne

Hvorfor skulle nogen ønske at oversætte en ny kerne? Det er ofte ikke nødvendigt, da standardkernen, der følger med Debian kan håndtere de fleste opsætninger. Dog kan det være nyttigt at oversætte en ny kerne for at:


9.5.1 Håndtering af kerneaftryk

Vær ikke bange for at prøve at oversætte kernen. Det er sjovt og frugtbart.

For at oversætte en kerne på Debians måde, skal du bruge disse pakker: kernel-package, kernel-source- (den nyeste version i skrivende stund), fakeroot og et par andre, der sikkert allerede er installeret (se hele listen i /usr/share/doc/kernel-package/README.gz).

På denne måde vil du få en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du har ikke-standard moduler, også lave en tilpasset afhængig .deb af disse. Det er en bedre måde at håndtere kerneaftryk på; /boot vil indeholde kernen, System.map og en log over den aktive opsætningsfil.

Bemærk, at du ikke er nødt til at oversætte din kerne på Debians måde, men vi synes, at det rent faktisk gør det nemmere og sikrere at bruge pakkesystemet til at håndtere din kerne. Faktisk kan du hente kildekoden direkte fra Linus fremfor kernel-source-, og stadig bruge kernel-package-oversættelsesmetoden. Selvom -kernen stadig bruges i Woody under installationen, fås nyere 2.4-kerner som kerneaftryk.

Bemærk også, at den fulde dokumentation om brugen af kernel-package ligger i /usr/share/doc/kernel-package. Dette kapitel giver kun en kort introduktion.

Vi vil herefter gå ud fra, at din kerne-kildekode ligger i /usr/local/src, og at din kerneversion er . Opret et katalog under /usr/local/src som root og ret ejeren af dette katalog til din almindelige ikke-root-konto. Gå til det katalog, hvor du vil udpakke kerne-kildekoden (cd /usr/local/src), og udpak — som ikke-root — kildekoden (tar xIf /usr/src/kernel-source-.tar.bz2), og skift katalog til dette (cd kernel-source-/). Nu kan du sætte kernen op. Hvis X11 er installeret, gøres dette med make xconfig, ellers bruges make menuconfig (dette kræver pakken ncurses-dev). Giv dig tid til at læse skærmhjælpen grundigt. Når du er i tvivl, er det typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den programstump, der håndterer maskindelene, såsom netkort, SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl om. Advarsel: andre indstillinger, der ikke vedrører bestemte maskindele, bør bevare standardindstillingen, hvis du ikke forstår dem. Glem ikke at vælge "Kernel module loader" under "Loadable module support" (dette valg er ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du få problemer med din Debianinstallation.

Rens kildekode-træet og nulstil kernel-package-indstillingerne. Dette gøres med make-kpkg clean.

Oversæt derefter kernen: fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0 kernel_image. Versionsnummeret "1.0" kan ændres efter ønske. Det er blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr på dine oversatte kerner. Du kan ligeledes ændre "custom" til ethvert andet ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneoversættelsen kan tage en hel del tid, afhængig af, hvor kraftig din maskine er.

Når oversættelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede kerne som enhver anden pakke. Kør dpkg -i ../kernel-image--underarkt_custom.1.0_arm.deb som root. underarkt-delen er en valgfri underarkitektur, afhængig af, hvilke kerneindstillinger, du har valgt. dpkg -i kernel-image... vil installere kernen sammen med nogle andre, gode støttefiler. For eksempel vil System.map blive installeret korrekt (nyttigt til af fejlfinde en kerne), og/boot/config- vil indeholde dine aktuelle kerneindstillinger. Din nye pakke kernel-image- er også klog nok til automatisk at benytte din platforms opstartsindlæser til at opdatere dine opstartsindstillinger, så du kan starte op uden at køre opstartsindlæseren. Hvis du har lavet en modul-pakke — f.eks. hvis du har PCMCIA — skal du også installere denne pakke.

Nu er det tid at genstarte systemet: Læs enhver advarsel, ovenstående trin måtte have givet grundigt, og kør så shutdown -r now.

Flere oplysninger om kernel-package ligger i /usr/share/doc/kernel-package.


[ tilbage ] [ Indhold ] [ 1 ] [ 2 ] [ 3 ] [ 4 ] [ 5 ] [ 6 ] [ 7 ] [ 8 ] [ 9 ] [ 10 ] [ 11 ] [ 12 ] [ næste ]

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på ARM

version 3.0.23, 16. May 2002
Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo